Forside

 

Nyheder

 

Om DDA Samfund

 

Links

 

Kontakt

 

 

 

Dansk

 

English

 

 
 

           

Finde data

 

DDA råder over en stor beholdning af samfundsvidenskabelige spørgeskemaundersøgelser. Disse undersøgelser er dokumenteret meget grundigt på både baggrundsniveau og på spørgsmålsniveau. Emnerne i undersøgelserne spænder meget vidt og inden du går i gang med at lede efter undersøgelser, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke typer data, du har brug for.

 

Det kan være en hjælp at overveje følgende spørgsmål:

  • Hvad er forskningsområdet?
  • Hvilke spørgsmål skal være stillet respondenterne?
  • Er tidsperioden af betydning for din opgave?
  • Er det vigtigt, hvem der har stået for undersøgelsen?
  • Hvor hurtigt har du brug for datamaterialet?
  • ???

Ved at besvare disse spørgsmål har du fået mange af de ord og vendinger, du kan anvende i søgekataloget og til at vurdere om det er relevante datamaterialer, der er blevet fundet frem.

 

Søgemåder

 

DDA tilbyder flere måder at finde relevante datamaterialer på:

  1. Søgekataloget
  2. Analyseklare datamaterialer
  3. Oversigt over samfundsvidenskabelige undersøgelser
  4. Spørgsmålsdatabasen
  5. Søg ved at se på kategorier
  6. Google

Søgekataloget

 

Søgekataloget anvendes til at søge i baggrundsinformationen, den såkaldte studiebeskrivelse. Studiebeskrivelsen indeholder bl.a. en oversigt over indholdet og baggrunden for en undersøgelse, relevante nøgleord, den periode undersøgelsen omhandler, hvem der er ansvarlig for undersøgelsen og oplysning om primærundersøgerne. Ved hjælp af søgekataloget kan du finde de undersøgelser, der passer til de oplysninger, du søger på. I den 'simple søgning' søges der i nøgleord, emne og titel. I den 'avancerede søgning' søges der ud fra de oplysninger, der er udfyldt i de respektive søgefelter.

 

I svarene på søgningen kan man straks få de mest relevante oplysninger: titel på et datamateriale, adgangsbetingelse og status. Derudover har man direkte adgang til den fulde studiebeskrivelse og den komplette kodebog i PDF-format. Desuden kan du straks bestille et datamateriale, hvor titel og studienummer er udfyldt.

 

 

Spørgsmålsdatabasen

 

I Spørgsmålsdatabasen kan du søge efter spørgsmålsformuleringer i de afleverede og dokumenterede undersøgelser. Du kan bruge Spørgsmålsdatabasen til inspiration ved udarbejdelsen af nye spørgeskemaundersøgelser og som indgang til at finde studier, der omhandler et specifikt emne/spørgsmål.  Fra et spørgsmål der der adgang til den komplette oversigt over de øvrige spørgsmål i undersøgelsen, der er adgang til kodebogen med oplysninger om variable, spørgsmål og marginaler mm.  

 

Analyseklare datamaterialer

 

Den alfabetiske oversigt indeholder en liste over alle de datamaterialer, der er komplet dokumenterede og dermed umiddelbart velegnede til fornyet analyse. Listerne er sorterede efter titel

 

Oversigt over samfundsvidenskabelige undersøgelser

 

Denne oversigt indeholder en komplet alfabetisk liste over alle de samfundsvidenskabelige datamaterialer, der er afleveret til Dansk Data Arkiv. Listen indeholder således undersøgelser, der endnu ikke er fuldt dokumenterede af DDA.

 

Søg ved at søge på kategorier

 

Alle studier er tilknyttet en eller flere emnekategorier, således at det er muligt at finde de studier der f.eks. har undersøgt 'indenrigspolitiske emne'. Emnerne er opdelt i nogle overordnede emner, der hver har tilknyttet en del underordnede emner. Fra de fundne studier er der adgang til at bestille studierne og til at se alle detaljer om dem.

 

Google

 

Du kan anvende Google til at lede i kodebøgerne efter bl.a. variable og spørgsmålstekster. Den bedste metode er at anvende Avanceret søgning, vælge PDF som filformat og at angive ddd.dda.dk/ddakatalog/ som domæne. Derefter søges der i DDA's kodebøger efter de ord, der derudover er anført.

 

 
 

Spørgsmålsdatabase

Indeholder spørgsmålsformuleringer fra afleverede spørgeskemaundersøgelser