Forside

 

Nyheder

 

Om DDA Samfund

 

Links

 

Kontakt

 

 

 

Dansk

 

English

 

 
 

Eksempler
Case - Eurobarometer 65.2
Case - Når vold er hverdag
Case - Moralske normer og miljømæssigt betydningsfulde forbrugervalg, 2005
Case - Sport i Danmark
Case - Tilfredshed i almennyttige boliger

Vores erfaringer med at anvende data fra Dansk Data Arkiv.

Udgangspunktet er en bacheloropgave på Sociologisk institut ved Københavns Universitet.

Skrevet af: Ane Glad, Malene Damgaard, Tanja Tambour Houlind Jørgensen

 

 Formålet med undersøgelsen var at belyse tilfredsheden blandt beboere i almene boliger. Umiddelbart var vi interesserede i at lave en effektevaluering af forskellige byplanmæssige tiltag. I undersøgelsens opstartsfase undersøgte vi, hvad er var af tilgængeligt data ved DDA og fandt undersøgelsen ”Forbedringer i almene boliger” (DDA-15195) fra 2003, der ikke gjorde det muligt at lave effektevaluering, men som indeholdt variable, der beskriver mange af de forhold, vi fandt interessante. Derfor besluttede vi i stedet at tegne et øjebliksbillede ved hjælp af en multipel logistisk regressionsanalyse.

 

Vi har oplevet, at der både er fordele og ulemper ved at benytte andenhåndsdata. Først og fremmest er det både tids- og ressourcebesparende ikke selv at skulle gennemføre en surveyundersøgelse. Datasættet indeholdt omkring 1000 observationer, hvilke det havde været et stort arbejde selv at indsamle. I vores tilfælde har det at benytte data, som andre har indsamlet dog betydet, at data ikke indeholdt alle de variable, vi fandt relevante. Eksempelvis var der ikke en uddannelsesvariabel, som havde været relevant i forhold til vores teoretiske tilgang. Derudover indeholdt det originale datasæt en variabel, der gjorde det muligt at skelne mellem de ti boligområder, som data omfatter, men denne variabel har vi ikke fået med i vores datasæt. Det har gjort, at vi ikke har kunnet tage højde for områdeeffekten af de enkelte områder, hvilket gjorde, at forudsætningerne for den anvendte metode ikke kunne opfyldes til fulde.

 

I forhold til den undersøgelse vi har benyttet, har der i forbindelse med indsamlingen af data været et stort bortfald. Det har været svært for os at tage højde for dette, da vi ikke selv har været en del af denne proces og derfor ikke har mulighed for at vide, hvorvidt det især er særlige grupper, der ikke er opnået interviews med.

 

På baggrund af undersøgelsen har SFI, der har stået for dataindsamling, udarbejdet et arbejdspapir, som er tilgængeligt på internettet. Dette har været til gavn i løbet af processen, idet dette kunne give os yderligere viden om områderne samt inspiration til udarbejdelsen af vores undersøgelse, herunder test for repræsentativitet.

 

Overordnet set har det for os været en fordel at få adgang til data gennem DDA, idet det lykkedes os at gennemføre en undersøgelse inden for det område, vi ønskede at belyse. På baggrund af disse erfaringer vil vi derfor anbefale at anvende data fra DDA. Dog vil vi anbefale, at man allerede i startfasen undersøger, hvad der er af tilgængeligt data, da det giver mulighed for at være mere åben over for forskellige tilgange.

 

 

Rapport: Tilfredshed på trods

 
 

Spørgsmålsdatabase

Søg efter spørgsmål