Om arbejdet med
specialet 'Sport i Danmark'
Skrevet af Katrine Kjeldsen
E-mail:
kak@privat.dk
Mit speciale ”Sport i Danmark” er baseret på en
stor mængde data fra mange forskellige kilder.
Til min analyse af sportsgrenens indbyrdes
konkurrence om medlemmer benyttede jeg blandt
andet data fra Dansk Data Arkiv (DDA).
Disse data stammede fra omfattende
fritidsundersøgelser af danskernes kulturvaner
baseret på spørgeskemaer fra 1975, 1987, 1993,
1998 og 2004. (DDA-0048, DDA-1346, DDA-1345,
DDA-1342, DDA-1237, DDA-3905, DDA-3906,
DDA-14701, DDA-14702, DDA-16479, DDA-19358).
Formålet:
Mit formål med at låne disse data var at:
1. Undersøge udviklingen af danskernes
sportsdeltagelse over tid
2. Sammenligne data fra spørgeskemaundersøgelser
med faktiske medlemstal fra
idrætsorganisationerne for at se
-
om der er forskel på, hvad danskerne dyrker af
sport organiseret og uorganiseret
-
om medlemstal fra idrætsorganisationerne kan
accepteres som repræsentant for hele den danske
befolknings idrætsvaner.
Fordelene:
De lånte datasæt gav mig information, som det
ikke havde været muligt for mig selv at
indsamle:
-
Jeg fik repræsentative data for hele den
danske befolkning, da spørgeskemaundersøgelserne
er udført på en tilstrækkelig stor stikprøve,
hvilket ikke er noget jeg selv - af tids- eller
ressourcemæssige årsager - ville have haft
mulighed for at indsamle.
-
Desuden kunne jeg arbejde med et
tidsperspektiv på 30 år, fordi
spørgeskemaundersøgelsen er gentaget i
nogenlunde samme form gennem tiden, hvilket gav
mig mulighed for at kigge på tendenser for hele
generationer.
Jeg har selv indsamlet data til andre analyser i
specialet, hvor talmaterialet ikke var
tilgængeligt i samlet form. Dette er en mere
langsommelig og besværlig proces, end jeg
umiddelbart havde forestillet mig. Internettet
er naturligvis en stor hjælp, men jeg har også
været nødt til at besøge biblioteker og arkiver
for at lede efter tal i bøger, hæfter og blade,
som ikke findes elektronisk, og det er en
tidskrævende opgave.
Derfor mener jeg helt klart, at det kan betale
sig at undersøge, om de data man skal bruge
findes i forvejen og er mulige at låne.
Udfordringerne:
Jeg havde to udfordringer i mit arbejde med
lånte data:
1. Spørgsmålene i de lånte spørgeskemaer var
ikke altid stillet, så de passede til, hvad jeg
gerne ville have svar på.
2. Jeg ville gerne have svar på de samme
spørgsmål over tid, hvilket var en udfordring,
fordi de lånte datasæt var baseret på
spørgeskemaer, hvor spørgsmålene var stillet på
forskellige måder, og svarmulighederne ikke var
identiske over tid.
Disse to udfordringer betød, at jeg var nødt til
at gøre nogle antagelser med hensyn til
datagrundlaget for analysen. Jeg mener dog ikke,
at disse antagelser er afgørende for
konklusionernes validitet.
Alt arbejde med store datasæt tager tid – også
selvom de er lånte. At få sorteret og
struktureret de relevante informationer er et
tidskrævende arbejde. Her kan det dog godt
betale sig at sætte sig ind i forskellige
funktioner, som Excel tilbyder til disse formål.
Resultatet af arbejdet
med de lånte data:
Jeg har været meget tilfreds med de resultater,
som jeg kunne få ved hjælp af de lånte data.
-
Jeg fik et mere omfattende billede af dansk
idræt, da jeg også fik den uorganiserede idræt
med via spørgeskemaerne.
-
Jeg fik bekræftet kvaliteten af mit datasæt med
medlemstal for idrætsorganisationerne som
generelt repræsentativt for dansk idræt og
dermed styrket mit analysegrundlag.
-
Selve arbejdet med så store datasæt gav mig
indsigt i, hvordan man helt praktisk skal bygge
et spørgeskema op, så tallene er lettere at
arbejde med efterfølgende.
Rapport: Sport i Danmark |
